1,2,3 Teater

Er du vild med teater? Er du mellem 13-17 år? Har du også undret dig over, hvordan magien på scenen opstår? Her kan du lære alt om teater fra de første ord på papiret gennem iscenesættelse til skuespil. I det scenekunstneriske vækstlag skal man ofte stable en forestilling på benene helt fra bunden og bruge evner fra alle skuffer, som I nu får muligheden for at blive klogere på gennem denne workshop.


På workshoppen vil I komme igennem tre processer, hvor I først vil blive instrueret i at skrive jeres egen lille forestilling, som efterfølgende skal iscenesættes med alt fra lyd, scenografi, skuespil og instruktion.


Den lille teater-lynworkshop slutter med en visning for de andre grupper af dagens arbejde med jeres egen miniforestilling.

Workshoppen foregår onsdag d. 29. juli kl. 10-16 i Teaterhuset Filurens teatersal. Det er ganske gratis, og du kan tilmelde dig hér.